Pædagogisk tilgang

Mentalisering er at have fokus på egne og andres mentale tilstande, især i forbindelse med forklaring af adfærd. Mentale tilstande er følelser, tanker, mål og behov mv. Evnen til mentalisering er en forudsætning for at have vedvarende meningsfulde relationer og et stabilt liv. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv. Gennem mentalisering lærer man egne følelser og tanker at kende og forstår, at de er baggrunden for egen adfærd. Dette giver en fornemmelse af kontrol samt selvbevidsthed. Traumatiserede og omsorgssvigtede børn og unge har ofte en skrøbelig mentaliseringsevne, men mentalisering kan læres.

Teori om mentalisering opstiller en teoretisk ramme om børns udvikling samt om konsekvenserne af traumer og omsorgssvigt. Heraf udspringer mentaliseringsbaseret behandling og pædagogik. I mentaliseringsbaseret pædagogik bruges de naturligt udviklingsfremmende processer i forældre-barn samspillet. Det vil sige, at det som fører til udvikling i den naturlige forældre-barn relation er væsentligt i det pædagogiske arbejde. Der er især fokus på at tilbyde den unge en tryg tilknytningsrelation, at udvikle den unges evne til at regulere følelser og mentalisering. Den primære behandling i mentaliseringsbaseret pædagogik er den professionelles evne til at mentalisere, og der arbejdes gennem relationen. Den professionelle ser bag om adfærden, og fokus er på de mentale tilstande, der ligger bag adfærden. Det handler om at have sind på sinde. Den professionelle må bestræbe sig på at have en mentaliserende indstilling præget af et ÅBENT sind både ift sig selv og den unge.

 

ÅBENT står for Åbenhed, Balance, Empati, Nysgerrighed og Tålmodighed.

Åbenhed: Den professionelle møder den unge uden forforståelse med en ikke-vidende indstilling. Der afstås fra kritik og fra at fortælle den unge, hvordan han/hun har det. Den professionelle er ligeledes åben om processer i eget sind.

·Balance: Omsorgssvigtede og traumatiserede unge har typisk svært ved at balancere mellem at være i sit eget sind og i den andens sind. Også andre områder kan være præget af ubalance, såsom relationer, valg, motiver og kognition. Den professionelle forsøger at skabe balance ved at udtrykke sig verbalt til den unge eller i sit eget sind ved at reflektere over det.

Empati: Empati vedrører så at sige den ene del af mentalisering; nemlig at sætte sig i den andens sted. Jo mere den professionelle forsøger at sætte sig i den unges sted, jo tryggere vil han/hun føle sig. Relationen er asymmetrisk og fokus bør i højere grad være på den unges sind end den professionelles.

·Nysgerrighed: Omsorgssvigtede og traumatiserede unge har ofte ikke kendskab til egne mentale tilstande. Den professionelle er nysgerrig på den unges sind og forventer ved at spørge til mentale tilstande, at den unge har et sind. Man kan ikke have en bedre ide om, hvad der foregår i den andens sind, end den anden selv har.

Tålmodighed: Mentaliseringsbaseret behandling er langvarig, og tilbageskridt må forventes. Det tager tid for den unge at turde tro på, at det sikreste ikke er at passe på sig selv; at det kan være hjælpsomt at have tillid og turde åbne sig.

 

Hvert øjeblik i mødet mellem den professionelle og den unge kan gøre en forskel og er en mulighed for den unge til at få ny erfaring. Dette kaldes mødeøjeblik. Den unge undervises i mentalisering, herunder hvilke fordele det har at mentalisere. Dette giver en fælles dagsorden. Mentalisering avler mentalisering, og den professionelle bestræber sig på at mentalisere, selv når han/hun møder ikke-mentaliserende adfærd.

 

Det kan være særdeles vanskeligt, men er ikke desto mindre afgørende for den unges trivsel og udvikling. Det er vigtigt at i videst muligt omfang undgå at anvende angstfremkaldende strategier såsom straf, isolation mv i det pædagogiske arbejde for at fastholde mentalisering, og for at barnet føler sig trygt. Der tilbydes valg indenfor en fastlagt struktur. Ritualer og rutiner er med til at skabe tryghed og forudsigelighed. Rigide grænser hæmmer mentalisering og anvendes ikke.

 

I det pædagogiske arbejde er der endvidere fokus på at styrke den unges regulering af egne følelser. Den unge hjælpes til at registrere, kategorisere, italesætte og regulere følelser. Der undervises i følelser og den unge opfordres til at udtrykke følelser i hverdagen. Der arbejdes indenfor et interventionsspektrum, hvor den professionelle tilpasser sin intervention til intensiteten i den unges følelser. Ved høj affekt er den rette intervention støtte og empati. Kun ved lavere affekt er mentalisering mulig. Der skal så at sige smedes, mens jernet er lunkent og ikke for varmt eller koldt. En kriseplan kan udformes sammen med den unge til brug i konfliktsituationer. Kriseplanen anfører handlemuligheder, og den unge lærer, at bestemte følelser ikke fører til bestemt adfærd. At udforme kriseplanen er i sig selv en mentaliseringsøvelse.

 

Mentaliseringsbaseret pædagogik anvendes sammen med traumebehandlingsmodellen STORM i arbejdet med de unge, der er traumatiserede. STORM står for Sikkerhed, Traumefokus, Opbyging af evner, Ressourcefokus og Mentalisering.

 

Sikkerhed: Etablering af sikkerhed både imod at blive udsat for nye traumer, i de fysiske rammer og i den unges relationer. Oplevelse af sikkerhed er forudsætning for, at den unge kan bruge sine ressourcer på at udvikle sig fremfor blot at overleve. Sikkerhed er udgangspunktet for, at den øvrige traumebehandling er mulig.

 

Traumefokus: Det er vigtigt at det pædagogiske personale ved så meget som muligt om typiske traumeefterreaktioner. Desuden at den unge får viden om normale traumeefterreaktioner.

 

Opbygning af evner: Barnet støttes til at opbygge evner, det ikke har udviklet tilstrækkeligt som følge af, at det har levet med fokus på overlevelse fremfor udvikling. De seks udviklingsdomæner, selv, fysik, opmærksomhed, relationer, følelser og adfærd, bruges til at analysere, hvordan den unge aktuelt er udviklingsmæssigt.

 

Resourcefokus: Der arbejdes med at støtte den unge til at se egne ressourcer, hvilket giver den unge en mere positiv selvopfattelse. Den professionelle ser den unges potentialer, og uudforskede potentialer findes frem. Ressourcer forstås bredt som medfødte talenter, kvaliteter, personlige karakteristika og mestringsstrategier.

 

Mentalisering: At fastholde en mentaliserende indstilling i det pædagogiske arbejde.

 

Læs mere om mentalisering på http://www.psykolog-majajacobsen.dk/mentalisering-definition-af-mentalisering/

w

Direkte kontakt

Tlf: 30285127 Email: Rikke@aabyhus.dk

Elmevej

Adresse: Elmevej 9, 9440 Aabybro Danmark Telefon: 51959440 Mail: Elmevej@aabyhus.dk

Lærkevej

Adresse: Lærkevej 13, 9440  Aabybro Danmark Telefon: 21976737 Mail: Laerkevej@aabyhus.dk